I en bunkerlignende underjordisk afdeling på et dansk hospital summer gigantiske maskiners lineære acceleration, røntgen og magnetiske resonansteknologi. Deres formål er at forsinke undergangen af de varmblodede, kræftramte patienter, der er fikseret i apparatets favn. Ved at tage maskinernes perspektiv opløser Tværsnit dikotomien mellem maskine og menneske. I det audiovisuelle landskab af tomografi og radiografi bringer filmen beskueren i kontakt med velfærdsteknologiens beåndede indre liv.